​Anvendelse af dansk lærk

Dansk lærketræ er farvemæssigt smukt i sig selv og er desuden et godt og økonomisk alternativ til andre træsorter.

Lærketræ er velegnet til alle former for byggeri, hvor der er krav om lang levetid uden giftig imprægnering - f.eks. alt fra bådebroer til husbyggeri, hegn, bænke og legeredskaber.

Ved anvendelse af Dansk Lærk har man valgt den miljørigtige løsning frem for trykimprægnering - brugen af dansk lærketræ medfører et grønt miljø-regnskab, bl.a. fordi træet kan forbrændes direkte, idet det er CO2-ækvivalent, eller ganske simpelt forgå naturligt uden miljøgener.